Tadeusz Mazowiecki

  • Posted on: 8 December 2017
  • By: Jens Mørch

Tadeusz Mazowiecki
Tadeusz Mazowiecki er politiker, journalist og jurist.
Tadeusz Mazowiecki er født i Plock og en af hovedarkitekterne bag demokratiet i Polen. Medlem af den katolske bevægelse Pax fra 1955, Katolske Inteligens Klub fra 1956 og chefredaktør på månedsmagasinet Wiez.
Op gennem 1960’erne og 1970’erne var Tadeusz Mazowiecki medlem af det polske parlament Sejmen for den katolske gruppe Znak (=tegn). Efter myndighedernes drab ved Lenin-skibsværftet i december 1970 krævede han, at de skyldige for drabene skulle udpeges og stilles til ansvar.
I 1976 måtte han ikke stille op til Sejmen og knyttede sig i stedet til oppositionen.
Den 23. august 1980 blev Tadeusz Mazowiecki formand for det Solidarnosc (Solidaritet) ekspertudvalg, der skulle støtte arbejderne i Gdansk med forhandlingerne overfor regeringen.
Fra 1981 var Tadeusz Mazowiecki chefredaktør for ugeavisen Solidarnosc. Under krigsretstilstanden var han fængslet, og blev løsladt som en af de sidste den 23. december 1982.
I 1988 deltog Tadeusz Mazowiecki i forhandlingerne med regeringen om forberedelserne til Rundbordssamtalerne, som første til Polens første delvis frie valg. Fra september 1989 var han den første ikke-komunistiske premierminister i Polen til 1990.
Fra 1991 var Tadeusz Mazowiecki formand for den Demokratiske Union og bagefter Frihedsunionen (Unia Wolnosci). I 1992 blev han OSCEs repræsentant i Bosnien, men gik af i 95 i protest mod stormagternes ligegyldighed overfor de bosniske borgere.  
Tadeusz Mazowiecki offentliggjorde rapporter om krænkelser af menneskerettighederne blandt alle konfliktens parter.
I 1997 præsenterede han Polens nye grundlov – eller forfatning – som blev vedtaget samme år.
I 2002 trådte Tadeusz Mazowiecki ud af Frihedsunionen i protest mod en ny koalition med gammel-kommunister og blev medlem af det nystiftede Demokratiske Parti i maj 2005.
En af de mest betydningsfulde skikkelser i arbejdet bag Solidarnosc (Soldaritet).