Onsdag, den 27. august 1980
Dagen startede igen med usikkerhed på værftet, hvor flere tusinde arbejdere havde forskanset sig på trettende døgn.
Rygterne fra Warszawa om, at stats- og partichef Edward Gierek oven på den uro, som strejkerne havde medført i hele Polen, skulle havde indgivet sin afskedsbegæring, skabte frustrationer omkring bordene i salen på skibsværftet. Også udenrigsministeren skulle være gået af. Der var andre begivenheder den dag, som også skabte utryghed.

Tirsdag, den 26. august 1980
Scenen var sat, da regeringsdelegationen ankom til skibsværftet. To og to gik de højtideligt ind til forhandlingerne. Kameraerne snurrede om ørerne på dem, og bag dem gik et større følge af reportere fra alverdens lande. Der blev talt amerikansk, engelsk, fransk, spansk, tysk og mange andre sprog, men der var ingen russiske stemmer at høre.

Mandag, den 25. august 1980
Flere af medlemmerne i den fælles strejkekomité startede dagen med at forberede forhandlingerne med borgmester Kolodziejski. Skibsværftet var præget af en særlig ro den dag – men også af en forventning om, at forhandlingerne med regeringen gik i den rigtige retning – at der var udsigt til en eller anden form for løsning. Men glæden forstummede, da der indløb rygter om, at telefon- og telexforbindelserne til og fra Gdansk nu igen var blevet afbrudt.

Søndag, den 24. august 1980 Der blev holdt gudstjeneste hver eneste dag ved port nummer 2 på skibsværftet, men denne formiddag, den anden søndag under strejken, var titusinder mødt op ved Leninskibsværftets indgang.
Bag hegnet kunne de strejkende deltage i højtideligheden, og uden for stod deres familier og støtter af strejken. Det hele mindede mest af alt om en demonstration mod den polske undertrykkelse.

Lørdag, den 23. august 1980
Grove manipulationer i medierne Mange steder i Polen og over hele verden ventede man spændt på at høre nyt fra skibsværftet. I de statskontrollerede medier, som omfattede både aviser, radio og tv, fortsatte hetzen mod de strejkende i Gdansk. Det virkede helt forkert, når den part, som de strejkende havde aftalt at forhandle med, svinede den anden part til med usande beskyldninger, allerede inden forhandlingerne var kommet i gang.

Fredag, den 22. august 1980
Alle forhandlinger skal foregå i Gdansk Der var ballade i kommunistpartiet. Diskussionerne om situationen i Gdansk og ikke mindst, hvordan den skulle takles, var der ikke megen enighed om i partiet.

Torsdag, den 21. august 1980
Allerede fra tidligt om morgenen var der usikkerhed og frygt blandt arbejderne på skibsværftet i Gdansk. Regeringens forhandlingsleder, Tadeusz Pyka, var taget tilbage til Warszawa, og dialogen mellem de centrale myndigheder og de strejkende, der var forskanset på skibsværftet, var gået helt i stå.
Den fastlåste situation spredte en nervøs stemning blandt de strejkende, men også en stålsathed og kampgejst imod en reaktion, som de endnu ikke kendte.

Onsdag, den 20. august 1980
Uenighed og spændinger stopper forhandlinger Spændingerne tog til i styrke. ”Kystens stemme”, den lokale men store avis, havde i dagens udgave bragt en artikel om arbejdernes ”kriminelle handlinger” på skibsværftet. I artiklen stod der blandt andet:

Tirsdag den 19. august 1980
På Lenin-skibsværftet var der hektisk aktivitet i den store sal ved indgangen. Et svensk tv-hold lavede tumult og ville absolut tale med både den nye og den gamle strejkekomité, men ikke mange havde tid til at tale med dem.

Mandag, den 18. august 1980 Allerede meget tidligt mandag morgen havde direktøren for Leninskibsværftet og hans følge taget opstilling ved port nummer 2 – dér, hvor de fleste arbejdere til værkstederne normalt gik ind på værftet.
Det gjorde han i et forsøg på at få arbejderne i gang med at arbejde, og for at overtale dem, der mødte op igen, til at sikre, at arbejdet indenfor kom i gang, som det var blevet aftalt lørdag.