Bronislaw Geremek

  • Posted on: 8 December 2017
  • By: Jens Mørch

Bronislaw Geremek
Bronislaw Geremek er født i Warszawa. Uddannet historiker fra Warszawas Universitet. Studerede 1956-58 på Ecole Pratique des Hautes Etudes i Paris.
Bronislaw Geremek udgav ti historiebøger, som blev oversat til flere sprog.
Bronislaw Geremek underviste 1960-65 ved Sorbonne i Paris. Udnævnt 11 gange til æresdoktor ved universiteterne i bl.a. Bologne, Utrecht, Paris (Sorbonne) og New York (Columbia).
Bronislaw Geremek var medlem af Academia Europa, Pen Club, Société Européenne de Culture samt mange andre foreninger og selskaber. 1950-1968 medlem af kommunistpartiet PZPR.
Bronislaw Geremek udtrådte i protest mod Warszawa-pagtens invasion af Tjekkoslovakiet 1968. I 70’erne var Bronislaw Geremek et af de mest aktive medlemmer af den demokratiske opposition i Polen.
Bronislaw Geremek underviste 1978-81 i Foreningen for videnskabelige studier.
Medlem af Lenin-skibsværftets ekspertudvalg under strejkerne i Gdansk og derefter fremtrædende medlem af NSZZ Solidarnosc og Lech Walesas nærmeste medarbejder.
Bronislaw Geremek var medlem af en moderat gren af Solidarnosc og tilhænger af forhandlinger med myndighederne.
Bronislaw Geremek blev interneret i et år fra den 13. december 1981. Medlem af NSZZ Solidarnosc’ Midlertidige Koordineringsudvalg (TKK).
Bronislaw Geremek blev igen fængslet i maj 1983. I 1987 var han rådgiver for NSZZ Solidarnosc’ Nationale Eksekutive Udvalg. 1987-89 formand for Borgerkomiteens Udvalg for Politiske Reformer, som forberedte de demokratiske reformer i Polen.
Bronislaw Geremek var en af hovedforhandlerne ved rundbordsforhandlingerne i foråret 1989.
1989-2001 medlem af Sejmen. Medstifter af partiet Den Demokratiske Union og 1990-1997 formand for parlamentsgruppen.
Senere medlem af Frihedsunionen og 1997-2000 udenrigsminister. 
Bronislaw Geremek døde i en trafikulykke den 13. juli 2008 - 75 år gammel.