Bogdan Lis

  • Posted on: 8 December 2017
  • By: Jens Mørch

Bogdan Lis
Bogdan Lis er født i Gdansk. Han arbejdede som mekaniker i Gdansk Havn fra 1970-71. Deltog i begivenhederne i december 1970 og blev fængslet fra 1971-72. Arbejdede fra 1972-81 i Elmor i Gdansk. 1975-81 medlem af kommunistpartiet PZPR og aktiv i Socialistisk Ungdomsforening og fagforeningen på sit arbejde. Fra 1978 medlem af Komitéen til Oprettelse af Kystens Frie Fagforeninger.
Startede i august 1980 strejken i Elmor. Medstifter af Den Fælles Strejkekomité i Gdansk. Blev efter dannelsen af NSZZ Solidarnosc næstformand for bestyrelsen i Gdansk-regionen og medlem af hovedbestyrelsen. Et af de mest aktive medlemmer af NSZZ Solidarnosc, som deltog i flere forhandlinger med regeringen.
Organiserede under krigsretstilstanden undergrundsstrukturen for fagbevægelsen. Ansvarlig for Solidarnosc’s samarbejde med udlandet. Nåede at skjule sig under krigsretstilstanden og var aktiv i undergrundsledelsen (Midlertidigt Koordineringsudvalg, TKK) af NSZZ Solidarnosc.
Fængslet fra 1984-86. Medlem af Midlertidigt Råd for NSZZ Solidarnosc 1986 og i oktober 1987 af Det Nationale Eksekutive Udvalg (KKW) for NSZZ Solidarnosc.
Bogdan Lis blev i 1988 medlem af Borgerkomiteen og deltog i rundbordsforhandlingerne i 1989. Blev i juni 1989 valgt til Senatet.
Bogdan Lis trådte tilbage fra den landspolitiske scene i 1991 og koncentrerede sig om Gdansk.
Bogdan Lis meldte sig i 1997 ind i Frihedsunionen (UW) og er i dag medlem af det Det Demokratiske Parti (PD).