1981 - Krigsretstilstand

  • Posted on: 8 December 2017
  • By: Jens Mørch

De interne problemer og et stærkt pres fra Sovjetunionen førte til, at general Jaruzelski greb ind med magt og indførte krigsretstilstand i Polen den 13. december 1981.
Flere tusinde medlemmer af Solidarnosc blev fængslet, deriblandt Lech Walesa og den øvrige ledelse. Solidarnosc blev forbudt, frihedsrettighederne forsvandt igen og militæret overtog kontrollen med hele samfundet. Der blev slået hårdt ned på alle strejker og demonstrationer med flere dødsfald til følge.
Under jorden
Selv om krigsretstilstanden i Polen officielt blev ophævet den 22. juli 1983, så forsatte undertrykkelsen af oppositionsmedlemmerne uhindret i årene efter.
Nogle forsvandt på mystiske vis, andre blev chikaneret til tavshed, og flere tusinde polakker var tvunget til at flytte fra deres hjemland. Solidarnosc fortsatte sit virke ’under jorden’, og i takt med stigende utilfredshed og elendige levevilkår var kommunisterne tvunget til at skifte taktik.
I Sovjetunionen var en ny leder kommet til magten i 1985, og det var med til at bane vejen for frihed og demokrati i Polen.